Hvad kan gavne erhvervslivet på Langeland?
Om iværksættere og erhverv på Langeland. Interview med Anne Mette Wandsøe, tidligere turist- og erhvervsdirektør på Langeland.
Hvad er dit indtryk af udviklingen på Langeland? Hvad er godt og hvad er skidt?
AMW: Udviklingen på Langeland er positiv – på den måde, at mange har fået øje på øens potentialer, og der er kommet tilflyttere, som har sat nye initiativer og netværk i gang.
Der er kommet en åbenhed om at fortælle om de gode historier, som der ikke tydeligt har været før. I dag må man godt prale lidt og fortælle åbent om sit liv og sine oplevelser, så andre kan se sig selv i dem. Medierne og pressen er også blevet bedre til at fortælle om succeshistorier. For 50 år siden skulle man i hvert fald ikke fortælle andre, hvis det gik godt, og heller ikke for 20 år siden. Jeg tror, at udviklingen hænger sammen med, at tilflytterne er gode til at bruge de nye sociale medier. Det gør, at f.eks. dem, der har lavet lokalrådet på Nordlangeland, har fået større adgang til at fortælle om deres aktiviteter.
Noget af det dårlige er, at den store Langelandsfestival er holdt op. Den har gennem årtier været med til at markedsføre Langeland i alle mulige medier udenfor øen, som vi ellers ikke har haft adgang til. Der er meget branding og reklame, der her er gået tabt.
Hvordan er forholdene for iværksættere på Langeland?
AMW: Jeg synes, at vi gør for lidt for iværksættere. Kommunen bør både invitere til iværksætteri på Langeland, være coach og bidrage med lokal rådgivning. Er der nogle man kan netværke med; er der nogle virksomheder, man kan lægge sig op ad? På erhvervskontoret forsøgte vi at rådgive om etablering og produktudvikling, lige som Fremtidsfabrikken i Svendborg, men der var altid for få deltagere til vores møder. Der har også været private netværk uden kommunale tilskud, og dem henviste vi også til. Men der skal være nogle, der får penge af kommunen for at facilitere og administrere netværkene, hvis det skal fungere på længere sigt. Og de skal være iværksættere selv, ikke kommunale ansatte.
Fremtidsfabrikken var med til at holde liv i iværksættere, som kunne undervise hinanden. Der var et megastort netværk af folk, der holdt hinanden i gang. Jeg ved dog ikke, hvor meget der sker nu, hvor Fremtidsfabrikken er blevet til mere traditionelle kontorlokaler. Erhverv Fyn kan teoretisk godt tage sig af iværksættere, men det kræver, at de selv henvender sig til Rådhuset og får et møde i stand med en person, som så kommer fra Odense. Vi har brug for en tættere coaching, som kan give troen på, at man godt kan gennemføre sin ide. Jeg tror ikke, at vi kan lave ret meget langelandsk iværksætteri med dem, der er inde i Odense; det er for langt væk. Det skulle meget gerne styrkes i samarbejde med Svendborg, Faaborg og Ærø.
Hvad kan ellers gavne erhvervslivet på Langeland?
AMW: Der skal være et stort udbud af byggegrunde. Vel at mærke for hele Langeland – ikke kun i Rudkøbing. Det store og tunge, som kan være industri af en eller anden art, er naturligt at lægge på Midtøen. Producenter af f.eks. økologisk marmelade kan lægges på Nord- eller Sydøen. Det er vigtigt at være fleksibel, hvis en eksisterende virksomhed vil udvide. Vi skal primært hjælpe de virksomheder, der allerede findes, med at udvikle sig og overleve. Vi behøver ikke at trække helt nye industrier til øen, men vi kan godt have virksomheder, der laver bæredygtige materialer til byggeri.
For nogle år siden holdt jeg et foredrag i landdistrikternes fællesråd om, hvor vigtigt det var med gode forhold for landevejsboder med frugt og grønt. Man skal kunne markedsføre med skilte på de steder, hvor boderne er, og der skal være gode parkeringsforhold ved siden af.
Så mener jeg også, at der skal være mulighed for at lave andre typer af erhverv på nedlagte landbrug. Det kan være IT eller tegnestuer eller grafiske virksomheder – alle mulige ting, som ikke er forurenende eller forbrugende, og som vanskeligt kan få lov til det i dag.
For nogle år siden havde vi også et forsøg med crowdfunding på Langeland, men det var for vanskeligt i forhold til konkurrerende platforme, lovgivningen om indsamlinger og store udgifter til revisor og advokat.
Hvordan kan vi bedst hjælpe arrangører af eksempelvis festivaler?
AMW: Arrangørerne har det meget sværere i dag end for 20 år siden. Der er kommet flere regler i de seneste årtier, og der er alle mulige papirer og tilladelser, man skal søge. Og hvis forvaltningen har travlt, når de ikke at behandle ansøgningerne. Hvis en eller anden Karl Smart henvender sig direkte til borgmesteren, kan det sikkert gøres meget hurtigere, men det er vigtigt, at alle behandles ens. Hvis vi skal gøre det lettere for arrangørerne, kræver det ændringer i lovgivningen på landsplan, men vi skal først og fremmest sikre, at den enkelte ansatte i forvaltningen føler, at det er vedkommendes ansvar, at ”dette projekt bliver til noget”.
Når jeg siger, at det skal være nemt at lave erhverv i landbrugsejendomme, handler det også her om, at de ansatte i forvaltningen skal være gode til at tage imod dem, der kommer med nye ideer. Det kan være alt fra gratis musik på Humble Stadion til en festival på Rue Mark eller kunsttårnene eller… det er så vigtigt, at man hjælper og er venlig og imødekommende overfor initiativer og ansøgninger.
De ansatte skal ikke lave tingene for initiativtagerne men hjælpe dem i gang med at finde dé og dé papirer og vise, hvordan de gør. Man kunne også have nogle køreplaner for den slags. På iværksætterområdet er der efterhånden lavet mange skabeloner til nettet. Jeg ved godt, at det koster tid og penge, men man kan ikke få vækst og tilflyttere uden. Kommunalbestyrelsen skal gøre det klart, at selv om forvaltningen skal spare, skal den sætte ressourcer af til det her, da det også sikrer de ansattes jobs på længere sigt.
I øvrigt skal de ansatte på rådhuset både være understøttende og fagligt funderet. Vi skal ikke risikere at sætte store projekter i gang, der reelt ikke kan gennemføres med fondsmidler. F.eks. sådan noget som Ristinge Hotel.
Interviewer: Rasmus Skov Larsen.