Sørens visioner for Langeland
Se også:
Hvem er Søren Hansen?
Sørens møde med politik på Langeland
Interview med Søren Hansen, borgmesterkandidat 2025 for Radikale Venstre Langeland.
Hvordan kan vi gavne iværksætteri og andet erhvervsliv på Langeland?
SH: Vi har meget iværksætteri. Der er mange enkeltmandsvirksomheder spredt ud over hele øen, da vi har så mange kunstnere og kreative sjæle. Vi skal ikke have ambitioner om kæmpestore virksomheder men fokusere på de mindre med op til 10-20 personer. Vi er allerede imødekommende i dialogen, når nogle får en god ide.
Det der kendetegner vores kommune positivt er alle de lokale folk, der går i gang – ny litteraturfestival i Bagenkop (Bøger & Bølger), The Fat Eye, Ø Festival. Pludselig kan vi lave en fællesskabspark i Bagenkop sammen med fonde. Det skal vi bare anerkende og bakke op omkring.
Og IT-infrastrukturen skal være knaldgod. Man skal kunne forelske sig i et sted at bo og ikke være bange for, at en bakke lige ved siden af gør forbindelsen dårlig.
Hvad er dine visioner for lokalplanlægning på Langeland?
SH: Vi skal efterleve den grundlæggende præmis, at når vi har lavet en planlægning, må vi ikke lave undtagelser. Nogle gange har der været en tendens til, at man laver om på lokalplaner, alt efter hvem der kommer og spørger. Det skal vi væk fra.
F.eks. mangler der en fælles plan for havneområdet i Rudkøbing. Vi skal se at få lavet planen og få truffet de ubehagelige beslutninger: Skal der være erhverv, skal der være boliger, skal der være kultur? Vi skal også forholde os til konflikter mellem boliger og erhverv. Kultur på havnen vil være godt; kan man gå til flere kulturelle tilbud ét sted, er der flere, der kommer.
Hvad kan kommunalbestyrelsen gøre for at fremme en ambitiøs klima- og miljøpolitik?
SH: Vi har stået lidt i stampe i Langeland kommune. Noget man kan gøre, er at se på, hvad der er af varmekilder i kommunale bygninger. Og hvordan vi får udskiftet de kommunale biler med elbiler. Det er en kæmpe investering – men vi skal have lagt en plan for, hvordan vi gør det, og være meget mere tydelige om at få det italesat.
Når det gælder nybyggerier, når vi nok aldrig til et punkt, hvor vi kun bygger med 100 % genbrugsmaterialer, men vi skal genbruge så meget som muligt. Der er også en god businesscase i det.
Hvad er din holdning til flere vindmøller på Langeland?
SH: Jeg kan rigtig godt lide vindmøller, men de skal placeres der, hvor man har planlagt at placere dem. Der er forholdsvis dårlig infrastruktur til at transportere strømmen langt, og vi skal heller ikke lave en masse strøm, som vi ikke selv kan bruge til et eller andet. Der ligger vi jo trods alt i kanten af Danmark. Man kan med fordel placere elproduktionen, hvor der er kortest vej til forbrugerne.
Hvordan kan vi fremme kollektiv transport og samkørsel på Langeland?
SH: Jeg skal være ærlig og sige, at vi skal kopiere modellen fra Ærø og have gratis busser, ligesom vi allerede har gratis skolebusser. Så kan vi drøfte, hvor mange afgange vi kan få og hvad der giver mening. Vi skal arbejde på de forskellige muligheder for at køre sammen. Kerteminde kommune har lige lavet blafferpladser. Samkørsel via forskellige apps er også godt. De eksisterer allerede; spørgsmålet er, hvordan vi får dem brugt i større stil. Ærø har en privat udbyder, der står for det. På Langeland vil vi gerne have nogle, der bor på øen og arbejder på Fyn, så det er vigtigt, at man kan komme frem og tilbage.
Hvordan går det med ældreområdet i kommunen?
SH: Nu har vi jo fået en ny ældrechef. Mit indtryk er, at området er i bedring i forhold til, hvad det har været tidligere. Det politiske udvalg har arbejdet rigtig godt med at få styr på det. Men der er stadig plads til forbedring. Der har været nogle skæverter med lokale nødkald. Der skal man ikke spare 17.000 i kommunekassen. Det giver utryghed for ældre, hvis de skal gå og frygte, at det lokale nødkald bliver taget fra dem.
Kender du Buurtzorg-modellen? (En model for organisation i ældreplejen, udviklet i Holland.) Kan den bruges lokalt på Langeland?
SH: Jeg har ikke været inde over den, men jeg har læst, at den handler om at bruge selvstyrende teams – hvilket forudsætter tværfaglighed. Det kan sagtens bruges lokalt på Langeland. Jo længere ud i leddene man får selvbestemmelse, jo bedre. Især når der også er dygtige ledere til at sætte retningen.
Hvad er dit syn på 17-4-udvalgets arbejde i 2023 og dets forslag til forbedringer af ældreområdet?
SH: Jeg har ikke alle deres anbefalinger liggende, men de følte sig mindre hørt, end de havde håbet på at blive. Og når man samtidig også beder frivillige om at bruge tid på at engagere sig, skal man tage dem alvorligt. Man har endnu ikke styrket tværfagligheden nok indenfor området. Mit indtryk er, at vi er nødt til at tage en kamp med sygeplejerskerne. Tværfaglighed er kommet for at blive – også på det sundhedsfaglige område. Så man kan ikke gå og beskytte hinandens fagligheder på den måde, hvor sygeplejerskerne ikke ønsker at indgå i teams med plejere og assistenter. På skoleområdet fandt man for mange år siden ud af, at det var en rigtig god ide at skabe samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Hvad er Langelands udfordringer, når det handler om børn og børnefamilier?
SH: Det handler først og fremmest om, at vi mangler begge dele. Men jeg tror, at der kommer til at ske noget. Hvis vi skal opretholde et diverst tilbud, skal der enten fødes børn på øen eller de skal flytte hertil. I 2024 blev der kun født 51 børn på Langeland. Der er behov for, at børnefamilier får at vide, at man kan leve på landet, hvor der er små enheder og daginstitutioner. Der er ikke meget musik i at lave store enheder.
Modsat Tåsinge og Svendborg kan man på Langeland klare sig med én indtægt, da boligpriserne er lavere her. Du kan køre til Svendborg og andre dele af Fyn og arbejde og stadig få hverdagen til at hænge sammen på Langeland. Og vi får stadig mere fleksibelt arbejdsliv med hjemmearbejde nogle af dagene. Selvfølgelig er gode internetforbindelser også megavigtigt.
Hvad er dit syn på S og SF’s planer for daginstitutionerne i den seneste valgperiode?
SH: Jeg er uenig i forslaget om en stor daginstitution med 150-180 børn. Jeg tror simpelthen ikke på, at nogle familier flytter til Langeland for at få deres barn ind i en daginstitution med 179 andre. Og den erkendelse får flere og flere på tværs af partierne, så jeg tror, at ideen allerede er lagt ned.
Hvordan ser du fremtiden for de lokale skoler på Nord- og Sydlangeland?
SH: Jeg synes det er vigtigt, at vi har skoletilbud i både nord og syd. Vi skal gøre lokalområderne mere attraktive for børnefamilier, så de får lyst til at bosætte sig i Snøde og andre steder, fordi de ved, at der er tilbud. Det vil være urimeligt at skulle køre fra Bagenkop til Rudkøbing for at få sit barn i skole.
Din forgænger, Søren Ramsing, har foreslået at genindføre et 5. klassetrin på Nordskolen i 2026 og et 6. klassetrin i 2027. Hvor står du i denne sag?
SH: Jeg er ikke afklaret, men vil gerne være åben over for det. Nu har vi genindført 4. klasse og det er fint. Men det er også godt at give ensartede tilbud i hele kommunen. Så hvis vi gør noget, skal vi ikke kun se på Nordskolen men også på Strynø Skole og om vi skal give de samme tilbud der. Jeg har endnu ikke lagt mig fast på, om det skal ske. Det afhænger af fakta. Lad os se, hvordan elevtallet udvikler sig, og så kan vi tage det op igen – i dialog med borgerne og andre partier.
Hvordan får vi unge på Langeland til at engagere sig i politik?
SH: Hvordan får vi alle til at engagere sig i politik? Kun tre procent af borgerne er medlemmer af partierne. Vi skal have demokratiet langt tættere ind på skolerne.
Et forslag kunne være at lave en demokratisk rygsæk i udskolingen, hvor alle elever får besøg af en kommunalpolitiker, der fortæller om, hvad politik er for noget – måske sammen med en chef eller direktør. Eller at vi sikrer os, at alle kommer til Christiansborg og får en rundvisning. At alle præsenteres for de forskellige partier og deres synspunkter. At man kommer ind og oplever et kommunalbestyrelsesmøde.
Vi bør udvikle denne demokratiske gave sammen – på tværs af partier, lærere og pædagoger. Lad dem drøfte nogle centrale ting, f.eks. antallet af dagtilbud og skoler og hvordan vi passer på vores ældre og udvikler landsbyer og får flere til at flytte hertil. Mange mennesker synes, at politik er noget langhåret og langsommeligt noget, så vi skal gøre det i samarbejde med lokalområderne.
Jeg foreslog det i Faaborg-Midtfyn og fik mange tæsk for det. De andre partier syntes ikke, at de skulle blande sig; hvad skulle ungdomsskolen så lave? Stolede jeg ikke på lærerne? Men der fandtes i forvejen en lignende kulturel rygdæk i Faaborg-Midtfyn, som handlede om opera og ballet.
I andre kommuner har vi ungeråd, som jævnligt mødes med borgmesteren. Det bør vi også drøfte på Langeland. Demokratiet er en muskel, der skal trænes, og vi ser, hvor galt det går rundt om i verden, hvis det ikke sker.
Interviewer: Rasmus Skov Larsen.