Sørens møde med politik på Langeland
Se også:
Hvem er Søren Hansen?
Sørens visioner for Langeland
Interview med Søren Hansen, borgmesterkandidat 2025 for Radikale Venstre Langeland.
Hvad har flertallet i kommunalbestyrelsen gjort rigtigt i de seneste to valgperioder?
SH: Tilsyneladende har de fået rimelig styr på den langelandske økonomi. De er lige kommet ud af 2024 med et overskud. Jeg ved ikke, om flertallet som sådan har gjort noget, men der er nogle strukturelle ting – lav arbejdsløshed – som er godt for kommunekassen. Og så har de jo heldigvis flere gange formået at få statslige tilskud i forbindelse med kommunale forhandlinger med finansministeriet.
Jeg synes også, at hele erhvervs- og kulturområdet går rigtig godt. Det bliver ledet fint, der er gode toner, og der sker rigtig meget på det område.
Hvad har flertallet i kommunalbestyrelsen gjort forkert?
SH: De har for ofte koncentreret sig om at få ting igennem kommunalbestyrelsen med et smalt flertal. Og jeg synes, de har negligeret nogle problemstillinger i Langeland Kommune. Vi taler alle sammen om sagerne i familieafdelingen. De burde have grebet det an som i Nyborg. Her gik man grundigt til værks og sagde: Hvordan kan vi få kigget på problemerne og få dem løst?
Et andet problem er, at bosætningspolitikken har haft for meget fokus på ældre. Jeg kunne godt tænke mig, at vi brugte mere krudt på også at få børnefamilier til at flytte hertil.
Hvordan kan vi bedst sikre os imod flere børnesager i Langeland Kommune?
SH: Vi kan ikke sikre os helt imod dem, for der kan altid komme nogle familier med sociale udfordringer. Men det handler i bund og grund om at have dygtige medarbejdere. Hvordan får vi attraktive medarbejdere til at søge job på Langeland? I hvert fald ikke ved at hænge dem ud i medierne og fortælle, at de burde fyres.
Har du nogen holdning til Ankestyrelsens behandling af børnesagerne?
SH: Jeg tænker, at der er brug for, at man grundigt får kigget på mulighederne for at anke. Udefra ser det ud til, at der er stor forskel på, hvilke afgørelser der bliver truffet fra kommune til kommune. Det kan også være, at der er brug for at kigge på hele lovområdet. Er det gennemsigtigt nok og tydeligt nok? Borgerne bør have sikkerhed for, at en sammenlignelig sag behandles ens på tværs af landet. Der er en tendens til, at landspolitikerne skubber problemet ud til den enkelte kommune. Men det kræver et ensartet grundlag at gøre det på – klar og tydelig lovgivning.
I 2023 gav Arbejdstilsynet to påbud til familieafdelingen: Arbejdsmængden var for høj og der skulle gøres mere for at afværge trusler om vold. Hvad er den bedste løsning på disse problemer?
SH: Den bedste løsning er at anerkende, at der er et problem og at det ikke bare er noget, nogle finder på. Vi skal bede ledelsen om at være i dialog – det er personaleforhold. Vi skal også tage fat i økonomiudvalget og spørge direktøren om en plan for at løse problemerne. Og så er det først nu i 2025, at der er ansat flere medarbejdere; det burde vi have gjort før. Det andet kan vi hverken være bekendt overfor medarbejdere eller andre.
Hvor let eller svært er det for en kommunalpolitiker på Langeland at få oplysninger nok fra forvaltningen til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag?
SH: Noget har været vanskeligt at få oplysninger om, men det er en balancegang: Hvor detaljeret et grundlag skal man have? Jeg tænker, at der generelt skal være tillid mellem politikere indbyrdes og mellem politikere og administration. Vi skal ikke have en kultur, hvor man som politiker søger aktindsigt i tide og utide, fordi man ikke får de oplysninger, man skal have. Selv har jeg skrevet et læserbrev om, at vi bør have et kodeks for, hvordan vi samarbejder med hinanden.
Kan man som borger følge med i den kommunalpolitiske debat, hvis man læser mødereferater fra kommunalbestyrelsen?
SH: Spørgsmålet er, hvor meget man skal skrive i et referat, for at det bliver fyldestgørende. Et godt referat er både en relevant fremstilling af en sag med dens bilag og så selve referatet. Min erfaring fra kommunalpolitik gør, at jeg godt kan læse mig ind i nogle ting. Det er nok sværere for den almindelige borger.
På det seneste har der været nogle punkter på kommunalbestyrelsesmøderne, hvor man spørger om, hvorvidt familieafdelingen skal flyttes til Svendborg. Men på selve mødet ligner det, at ”nå, det mente vi faktisk ikke, vi ville bare gerne høre, hvad I syntes”. Hvis man laver en dagsorden, skal det fremgå, hvad man vil med det, og hvorfor spørgsmålet overhovedet stilles. Hvis et spørgsmål ikke har nogen gang på jorden, så tag en drøftelse blandt gruppelederne i stedet.
(Selv mener jeg, at vi ikke skal have flere funktioner flyttet til andre kommuner.)
Hvordan fungerer kommunens årlige budgetlægning? Er der noget, der kan gøres bedre?
SH: Det er jo igen set udefra og hvad jeg har været inde over det sidste år. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen er oplyst om, hvad forskellige forslag har af konsekvenser, usikkerhed, fordele og ulemper. Alle politikere skal være oplyst på et lige grundlag. Så kan vi som parti sige, at dét er en dårlig ide og dét er en god ide.
Det vil være en fordel, hvis den nye kommunalbestyrelse, ledet af en ny borgmester, kigger på hele budgetlægningen, så forslagene udarbejdes med så stor grundighed, som det nu er muligt. Det skal også være mere åbent, så foreninger og andre kan komme med høringsforslag. Min erfaring er, at det er en fordel at holde høringsmøder, f.eks. et virtuelt møde på Facebook eller et fysisk møde, hvor administrationen gennemgår forslagene for de fremmødte. Så kan borgerne se, hvad forslagene drejer sig om – og vi får styrket vores demokratiske råderum.
Findes der nogle muligheder for at spare på kommunens udgifter?
SH: Det er svært. Vi har en stram økonomi i forvejen. Vi skal sørge for at have en god likviditet og ikke bruge alle de penge, vi får ind.
Man kan altid kigge på, om der kan spares i administrationen – men det er også meget nemt at sige, for det er de samme medarbejdere, vi beder om at lave gode sagsfremstillinger. Vi kan spare på daginstitutionsområdet ved at lave færre daginstitutioner. Vi kan måske også spare midler på dagtilbuddene? Men vi kunne jo også brande os på, at vi har nogle rigtig gode normeringer.
Det værste ved besparelserne er de tætte afgørelser.
Radikale Venstre Langeland deltog ikke i budget 2025 for Langeland Kommune. Burde vi have gjort det?
SH: Vi burde have været med. Vi gik fra budgetforhandlingerne for tidligt. De fleste gange er det bedre at være indenfor og få indflydelse end at stå udenfor og kritisere. Et godt eksempel er kardinalpunktet – skal man bygge en ny stor daginstitution? Nu viser det sig, at der er sket meget i den sag, og som jeg læser det, er der ikke mange tilbage, der går ind for én stor institution. Og måske skal den ind på Ørstedskolen, hvis der er plads. Men lige nu står vi udenfor samtalen. Radikale Venstre Langeland er så heller ikke i kommunalbestyrelsen for øjeblikket, men dem, der har været med til at vedtage budgettet, har en stemme. Deltagelse betyder jo heller ikke, at vi ikke skal stå fast, når det er helt afgørende.
Hvad er grunden til, at Langeland Kommune hidtil har undgået at blive sat under administration?
SH: Langeland har jo formået at hænge i med det yderste af neglene. Der er også blevet tilført midler af finansministeriet. Det har man gjort, fordi man troede på, at det kunne lade sig gøre. Og så ville det være ret historisk og ret indgribende, hvis man satte en kommune under administration. Og administrerer man en kommune bedre fra København end fra Rudkøbing? Det mener jeg ikke.
Hvad vil konsekvenserne være, hvis kommunen sættes under administration?
SH: Langdistanceledelse er ikke godt for nogen. Kælderkolde økonomiske betragtninger vil gøre, at det hele lukkes lokalt og samles i Rudkøbing. Men det vil hverken være godt for kommunen, Nord- eller Sydlangeland, Strynø eller borgernes mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud. Men jeg har også svært ved at forstille mig, at det vil ske.
Hvad sker der, hvis Langeland Kommune i stedet lægges sammen med Svendborg Kommune?
SH: Noget af det samme. Det vil være katastrofalt. Det vil være demokratisk dyrt for Langeland og dyrt for Svendborg at få økonomien til at hænge sammen. Så lad os holde os til de kommuner, vi har i Danmark. Decentralisering er bedre. Vi skal ikke have flere kommuner på Langeland, men strukturelt skal vi have flere tilbud, så tæt på borgerne som muligt. Vægtningen mellem tilbud tæt på borgerne og god kvalitet skal selvfølgelig også med.
Bør vi lave en undersøgelse af konsekvenserne ved en kommunesammenlægning?
SH: Nej. Hvis det sker, skal vi være helt ude på kanten. Vi bør i stedet gå efter at udvikle den kommune, vi har nu – både med midten og enderne og Strynø. Lad os samle kommunen om den opgave.
Interviewer: Rasmus Skov Larsen.