Hvem er Søren Hansen?
Se også:
Sørens møde med politik på Langeland
Sørens visioner for Langeland
Interview med borgmesterkandidat 2025 for Radikale Venstre Langeland.
Til dem, der ikke kender dig i forvejen: Hvem er du?
SH: Jeg er landmandssøn fra Midtfyn, vokset op på en gård med 40 malkekøer og mor og far. Det var et klassisk Venstremiljø – i min familie kunne man ikke stemme på andre end Venstre.
Efter at have gået på en lille friskole, efterskole og gymnasiet fandt jeg ud af, at jeg skulle være skolelærer. Senere blev jeg så skoleleder og har været det på flere skoler i de sidste 20 år. Lige nu er jeg på Stokkebækskolen i Svendborg.
Du nævner Venstremiljøet. Hvorfor er du medlem af Radikale Venstre?
SH: Jeg tror fuldt og fast på, at politik skabes fra midten. Jeg er vild med Radikale Venstres fokus på klima og miljø. Radikale Venstre er Danmarks førende uddannelsesparti. Derfor er jeg radikal.
Har du nogen tidligere erfaring fra kommunalpolitik?
SH: I fem år har jeg siddet i kommunalbestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Kommune, som også har sine udfordringer. I en periode sad jeg også som formand for verdensmålsudvalget i Faaborg-Midtfyn.
Min erfaring er, at bredt samarbejde og brede løsninger er forudsætningen for at få skabt resultater. Nogle gange får man kun 75 procent ret – men sådan er det med politik. Man giver og tager. Nuancerne skal med. Alt kan ikke være sort-hvidt.
Hvorfor flyttede du til Langeland?
SH: Jeg har boet flere steder i løbet af mit voksenliv – jeg kan godt lide hav og nærvær og tæthed til mennesker. Da jeg sidste år fik chancen for helt selv at bestemme, passede det sammen med mit arbejde at slå mig ned i Rudkøbing. Jeg er flyttet herover uden at have familie. Tidligere har jeg kun været på Langeland i sommerhuse og på ferie.
Hvad motiverer dig til at stille op til kommunalbestyrelsen i 2025?
SH: Hvordan får vi humlebien til at flyve og tingene til at fungere sammen? Hvordan ændrer vi fortællingen om, at vi ikke kan noget på Langeland? Jeg har altid syntes, det var motiverende at lykkes med noget, vi godt ved er svært, men som vi kan få til at lykkes, hvis vi virkelig giver den en skalle.
Indtil 2021 var Radikale Venstre Langeland ude af kommunalbestyrelsen i en længere årrække. Lige nu har partiet ingen mandater. Hvad skal der til, for at mandatet kan genvindes?
SH: Der skal holdarbejde til. Jeg er blevet spidskandidat og rigtig glad og stolt over det. Men jeg skal gøre det sammen med et hold af andre kandidater og andre, der vil være med. Vi får skrevet rigtig mange læserbreve og vi er mange på gæstestolene ved kommunalbestyrelsesmøderne. Der sidder 5-6 radikale hver gang. Vi skal være tydelige på vores politik – både klima og samarbejdsområdet.
Og vi skal indgå et godt valgforbund. Det værste vi kan gøre, er, hvis vi ikke er med i et valgforbund.
Hvad vil du gøre for at blive kendt på Langeland inden valget?
SH: Jeg er god til at operere på de sociale medier og gøre mig kendt i lokale samtalegrupper. Men heldigvis er der også mange mennesker, der bruger tiden på andet end sociale medier. I Faaborg-Midtfyn gjorde jeg engang det, at jeg løb rundt fra by til by og fortalte om de lokale historier. Jeg vil ikke løbe denne gang men bruge Stivennernes rute og trave Langeland rundt i løbet af sommeren 2025. Jeg vil gerne bruge mellem en uge og ti dage og prøve at få mediedækning på det.
Jeg er i forvejen et naturmenneske, elsker at vandre og bade og få øje på de små områder, man ellers ikke ser, når man kommer kørende i bil. Det vil også være godt, hvis andre vil være med fra dag til dag og måske tale politik undervejs på tværs af partierne.
Er det lettere at få vælgere, hvis man stiller op som ”borgmesterkandidat” end som blot ”kandidat til kommunalbestyrelsen”?
SH: Der er mange nuancer i spørgsmålet. Jeg tror, at mange langelændere efterspørger nyt blod i kommunalbestyrelsen og i dens ledelse. Det er derfor, at jeg synes, det er vigtigt, at vi stiller med vores egen borgmesterkandidat og er tydelige omkring det. Det er sjældent, at der er så åbne muligheder på kryds og tværs som i år. Kandidaturet kan så have den modsatte effekt på nogle, men det er vigtigt at vise, at der er et alternativ til de politikere, der har været på Langeland i mange år.
Jeg håber, at den kommende kommunalbestyrelse får en bred konstituering, så ”humlebien flyver endnu bedre” og Langeland udvikles.
Hvordan får vi den radikale folketingsgruppe og partiet i øvrigt til at interessere sig for problemer i udkantsområder?
SH: En måde er at få dem herud og tale med os. Jeg vil også gerne slå til lyd for, at vi får ordførerskaber i folketingsgruppen, der afspejler, at vi interesserer os for udkanten. Vi bør have en landdistriktsordfører. Når vi har klima som et af vores fyrtårne, hvorfor interesserer vi os så ikke for det i landområderne? Radikale Venstre Langeland skal også markere sig til landsmøder og alle andre steder. Og det er vigtigt at løfte lokale mærkesager sammen med vores lokale folketingskandidat.
Hvad var dit indtryk af Langelands udfordringer, før du flyttede hertil?
SH: Mit indtryk af Langelands udfordringer… der er brug for både økonomi og tilflyttere. Hvorfor kommer der så mange til Langeland i sommerferien, mens så få flytter hertil og gerne vil være her hele tiden? Hvordan får man økonomien til at hænge sammen i en kommune som Langeland?
Siden er mit blik på Langeland blevet langt mere nuanceret. Der er mange kreative, kunstneriske mennesker, som tilføjer kommunen noget positivt. Hvis man har et fleksibelt arbejdsliv med tre dage i Aarhus og to dage hjemme, er der ikke så langt til Langeland, som folk går og tror. Men vi vil gerne have flere til at flytte hertil, gerne børnefamilier men også hele aldersspektret. Mange af tilflytterne er ældre og stået af arbejdsmarkedet.
Hvad er de vigtigste skillelinjer i langelandsk kommunalpolitik?
SH: I den indeværende periode har vi nogle gange haft en ret skarp opdeling med S/SF versus Venstre og de øvrige partier. Enten var man med borgmesteren eller imod. Der har desværre været nogle 8-7-flertalsafgørelser i kommunalbestyrelsen, og det er ikke sundt for udviklingen af Langeland. Den fastlåste skillelinje blev forstærket af omkonstitueringen.
Set udefra ser det ud som en ret fastlåst konflikt, som ligner noget, der har været en blanding af politiske modsætninger, kultur og dårlige personlige relationer mellem politikerne. Selvfølgelig mener vi noget forskelligt i de forskellige partier, men kommunalpolitik er normalt kendetegnet ved, at man kan samarbejde med andre end i landspolitik.
Tilbage i 2017 gik fem partier sammen om en fælles valgplatform (S, SF, RV, KF og Alternativet). Hvad er dit indtryk af platformen, når du læser den i dag?
SH: Dengang var det i høj grad ”alle mod Venstre”. Jeg tror ikke på, at det i dag handler om, at vi skal være ”oppe imod” nogle – hverken Venstre eller S/SF. Jeg vil hellere brede demokratiet ud og sige: Hvem der end sidder på borgmesterposten, er det en god ide at tale sammen på tværs af partierne.
Selvfølgelig kan man have nogle interessefællesskaber mellem bestemte partier, men der har været en kampretorik om, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at bide hinanden i haserne. Nogle gange har kampen været vigtigere end resultaterne – og det er det ikke for mig. Opgaven må være at finde de bedst mulige løsninger.
Interviewer: Rasmus Skov Larsen.