Det selvbevidste Langeland
Om den langelandske tilgang til lokalplanlægning.
Interview med Peter Dragsbo, medlem af Radikale Venstre Langeland – og i øvrigt formand for Bevaringsforeningen.
Hvad er dit indtryk af udviklingen på Langeland i de seneste årtier? Hvad er godt og hvad er skidt?
PD: Altså – vi er jo et stagnerende område. Det må man vænne sig til. Rundt omkring i kommunerne er der en slags 1960’ertænkning – at vi skal have en motorvej, en bro, et højhus, alle disse synlige tegn på vækst og udvikling – men god udvikling handler i virkeligheden om at styrke det gode, vi allerede har. Sådan noget som kultur og kyster, bæredygtig turisme og at sørge for, at Rudkøbing ser ordentlig ud. Jo flere ulykker der sker i andre byer, jo mere unik bliver Rudkøbing.
Da jeg kom til Langeland for 30 år siden, var øen mere velhavende – til gengæld var der også en ”Arno Kruse-mentalitet”, som gik ud på, at vi hele tiden skal have hjælp til det ene og det andet. I dag er der en større erkendelse af, at hvis der skal ske noget, må vi gøre det selv. F.eks. omkring Ørstedspavillonen, biografen, Medicinhaverne, og ikke mindst alle de forskellige fester i Lohals og Bagenkop. Hvad angår vækst og udvikling, er det faktisk lykkedes at få fondsmidler til frivillige, f.eks. menighedshuset på torvet (menigheder er jo frivillige), og ØP fik 10 mio. fra AP Møller. Endnu en fjer oven i hatten er Jebsen og hans familie på Tranekær og ham på Broløkke. De er to millionærer, der begge investerer lokalt.
Langelænderne er også blevet mere selvbevidste, mens vi for 30 år siden var utroligt meget splittet op. Da museet var ved at blive et halehæng til Faaborg, stod hele Langeland op. Da der skulle være udrejsecenter på Sydlangeland, bakkede også Midt- og Nordlangeland op om protesterne. Da Politiken i 2015 hængte Langeland ud som røven af fjerde division, tænkte vi også på os selv som ”Langeland”. Det er en ulykke, at de tre langelandske kommuner ikke blev lagt sammen længe før.
Hvordan fungerer lokalplanlægningen på Langeland?
PD: Planlægningen foregår jo stort set som i andre kommuner. Det gode er, at der overhovedet er en planlægning med by- og landzoner. Men en generel fejl er, at lokalplaner er bygherrebestemte, altså at man laver en lokalplan, når først bygherren er kommet med sin plan og så giver man dispensation. Oprindeligt var ideen, at man gjorde sig politiske tanker om et lidt større område, men i dag fungerer det reelt den anden vej.
Hvad kan så gøres bedre?
PD: Det er et spørgsmål om ressourcer, men det handler i høj grad om at have bevarende lokalplaner. De fungerer godt i den indre by i Rudkøbing og i Tranekær. Selvom man laver dispensationer, er det slet ikke så slemt som i Svendborg. Men i mange områder kunne jeg godt tænke mig en bevarende lokalplan, f.eks. i Hennetved og Bagenkop.
Hvordan forestiller du dig fremtiden for Rudkøbing Havn?
PD: Jeg har leveret ideer direkte til bl.a. René Larsen (S) og støttet ham der. Jeg ved ikke, om jeg forestiller mig nogen bestemt fremtid, for jeg er usikker på, hvor mange virksomheder, der ønsker at blive på havnen. Hvad er fremtiden for småtrafik mellem havnene? Er det passé? Er det mere bæredygtigt end landtrafik? Jeg ved det ikke. Bevaringsforeningen ønsker at få lavet en plan, så der ikke sker sådan noget hovsa-ups, som der var ved at blive lavet med højhuset. Og som der blev lavet med Løve’s Pakhus. Der skal være en plan for hele havnen og den skal være bindende. Hvis der så frigøres nogle virksomheder, kan man lave boliger. Det ville være godt, at havnepladsen blev indbydende og at der blev lavet en bedre passage fra Brogade.
Havnegade burde også have et løft. På vandsiden ligger den flotte gamle station, men ellers er det bare nogle værksteder og rod og ragelse. En bypark ville gøre Havnegade mere attraktiv. Husrækken er jo også attraktiv, men bærer præg af, at det er ikke det sted, hvor folk helst vil bo – men det kunne det jo blive. De planer, der er lagt for havnen, bærer præg af, at ”her er et frimærke”, og ”her er et til”. En ting jeg har advaret imod, er: Lad være med at have store forkromede arkitektkonkurrencer og visioner. Det, der mangler, er en rigtig tinglyst lokalplan, som man holder fast i.
Hvordan oplevede du debatten om et højhus på havnen i 2023?
PD: Det startede en aften, hvor jeg var suppleant for Bevaringsforeningens faste repræsentant i Bymiljøudvalget. Under mødet opdagede jeg, at flere af politikerne åbenbart var benovede af ideen om et højhus på 12 etager midt inde i den ældste del af havnen. Al snak om kulturmiljø som helhed kunne forsvinde som vand på en gås i løbet af et splitsekund. Hvordan kunne de sige ja?
Siden har jeg så opdaget, at nogle af politikerne var glade for den folkelige kampagne mod højhuset, for det gav dem en anledning til selv at sige nej, men det burde ligge på rygmarven, hvad Rudkøbings værdier er. Kampagnen blev da også endnu kraftigere end den imod REMA 1000 udenfor midtbyen, så den ene politiker efter den anden faldt fra. Til sidst sagde også borgmesteren fra og lod den stakkels René Larsen stå ene tilbage. Forslaget om højhuset røg med 14 stemmer imod og 1 for. Det var et øjenåbnende øjeblik.
Hvordan forestiller du dig fremtiden for Rudkøbing bymidte?
PD: Der er jo en lokalplan, som i virkeligheden er fin nok, hvis ellers man overholder den. Bystrædet og Østergades beliggenhed og de forskellige passager er jo glimrende. Det største problem er baghusene til Brogade og Østergade. Brogade, som før var en fornem gade, trænger til et løft. Belægningen og belysningen kunne være bedre. Hvis man nu kunne få Realdania til at støtte, ville det være flot.
Der er nogle enkelte ejendomme, som er i farezonen, f.eks. Eltriks gård, men der kunne blive et kulturelt kraftcenter omkring Langelands Museum og Turistforeningen, selvom det ikke bliver så meget museum, som jeg selv havde drømt om, kun en udstilling. Biografen ligger der i forvejen. Men der er ingen tvivl om, at Rudkøbings bymidte bliver mere og mere boliger og butikkerne rykker sammen omkring Brugsen. Pointen er, at hvis vi skal have liv i bymidten, kræver det, at vi samler butikkerne her.
Hvordan oplevede du debatten om REMA 1000 på Langeland?
PD: Det var jo også udtryk for 60’ertænkning. Nogle levede stadig i den tankegang, at vi skal aflaste bycentrene. Men vi er nået til en helt anden virkelighed i dag – med internethandel – hvor bycentrene er truede. De små byer på Lolland-Falster er næsten døde. Det er ikke sådan, at der ikke er nogle, der tager til byen længere, men det er kun til nogle få større. Byer som Sønderborg med 2-3 storcentre står med en fin hovedgade men tomme butikker. Det samme gælder Kolding – der er kæmpestor vækst og udvikling i storcentrene udenfor byen men en tom bymidte.
Højhuset var og blev hurtigt erkendt som at falde for en dumhed. REMA 1000 var mere en blanding af, at nogle mente, at den ville skaffe lavere priser, og at borgmesteren nok var af den 60’eropfattelse, at det ville være bedre, hvis folk kunne parkere på Nørrebro og gå ind til byen. Plus at man så det som vækst og udvikling. Men en REMA 1000 udenfor bymidten ville højest skabe 2-3 nye arbejdspladser. Nogle sagde 15 arbejdspladser, men de fleste af disse ville blive taget fra de andre butikker.
Du var selv med i en aktionsgruppe, som protesterede imod ideen om at give REMA 1000 lov til at etablere sig på Langeland udenfor bymidten i Rudkøbing. Hvordan opstod gruppen?
PD: Aktionsgruppen – den opstod jo bare her og der og alle vegne. Selvom jeg var med, var det ikke som repræsentant for Bevaringsforeningen. Der var diskussioner om, hvorvidt Bevaringsforeningen overhovedet skulle deltage, da det ikke direkte handlede om bevaring. Men Handelsstandsforeningen deltog også. Vi havde også gavn af nogle af politikerne fra kommunalbestyrelsen. Både S og SF var delt i spørgsmålet og vi fik hjælp fra Jørgen Nielsen (K) og Søren Ramsing. Søren sad ikke selv i kommunalbestyrelsen dengang, men gav nogle juridiske fif – hvad måtte man og hvad måtte man ikke.
Hvordan er samspillet mellem græsrødder som aktionsgruppen og de lokale partier på Langeland?
PD: Jeg synes ikke, at det partipolitiske har betydet så meget i disse to sager. Ved højhuset var modstanderne fordelt på flere partier, men intet parti gik fuldt og helt imod, bortset fra Radikale Venstre/Søren Ramsing. Men det var typisk, at der kom modstandere i både S og SF ret hurtigt. Handelsstandsforeningen var imod, da de kunne se, at projektet truede bymidten, hvor de fleste af deres medlemmer jo trods alt er.
Kommunalbestyrelsen var også splittet i spørgsmålet om REMA 1000. En af de bedste allierede havde vi jo i den gamle redaktør i SF, Erik Jørgensen, der skriver så godt – samt Jørgen Nielsen, som er konservativ, og det er butikkerne ofte også. Venstre var delt. Men de to sager her har ikke givet anledning til partiblokke, der står overfor hinanden, fordi skillelinjerne i begge tilfælde er gået ned gennem partierne. Det er meget godt, for selvom jeg er radikal og samtidig kendt som formand for Bevaringsforeningen, er der ingen, der mistænker Bevaringsforeningen for at føre radikal politik.
Interviewer: Rasmus Skov Larsen.