Pernille Gilling Jänichen

Uddannet pædagog.
“Ungdommen i dag – for at kunne se samfundet blomstre i morgen.”
Bor i Peløkke.
Mobil 2398 8830

Hvorfor jeg stiller op

Mit kandidatur udspringer af et dybtfølt ønske om at tage ansvar og gøre en reel forskel – ikke bare brokke mig bag en skærm, men bidrage aktivt til udviklingen af vores fællesskab. Jeg tror på, at vi alle har et ansvar for at forme vores samfund og skabe de rammer, vi ønsker for os selv og kommende generationer.

Min baggrund

Som 55-årig, gift, mor til tre og mormor til to, har jeg oplevet mange af de glæder og udfordringer, som familielivet på Langeland indebærer. Siden 2014 har min familie og jeg kaldt øen for vores hjem – først i Lohals og nu i Peløkke, hvor jeg bor sammen med min mand og vores to drenge. Min uddannelse som pædagog har givet mig en solid forståelse for børns og unges behov, og gennem mit arbejde har jeg set, hvor meget det betyder for børn at vokse op i trygge og stimulerende omgivelser. Jeg husker især en episode, hvor vi sammen med børnene lavede et udendørs læringsprojekt – deres nysgerrighed og engagement bekræftede mig i, hvor vigtigt det er med gode rammer og muligheder her på øen.

Visioner for Langeland

Min vision for Langeland bygger på drømme, værdier og en urokkelig tro på fremtiden. Langeland er en ø, hvor det ofte kan føles, som om vi bliver glemt på landkortet – men for mig er det stedet, hvor håb, glæde og fællesskab lever. Jeg ønsker, at øen skal være et attraktivt sted at bo for både nuværende og kommende generationer. Vi skal investere i vores ø med vilje og hjerte – det kræver blod, sved og tårer, men jeg tror på, at det er muligt, hvis vi står sammen. for Langeland har potentialet til at bære mange generationer endnu. Min vision er, at vi finder den røde tråd, der binder os sammen på tværs af øen og skaber et velfærdssamfund, hvor alle kan trives.

Konkrete forslag

Mine forslag tager udgangspunkt i de daglige udfordringer, jeg selv og mange andre familier oplever. For eksempel ved jeg fra mit arbejde som pædagog, hvor svært det kan være at få logistikken til at gå op, når transportmulighederne er begrænsede, og institutionerne har faste åbningstider.

• Fælleskørsel: Jeg foreslår, at vi organiserer tre centrale samkørselspladser – én i nord, én i midten og én i syd. Disse pladser skal være tydeligt markerede steder, hvor pendlere kan mødes og danne kørselsfællesskaber til og fra arbejde eller skole. Vi kan oprette en digital platform eller en simpel Facebook-gruppe, hvor folk kan koordinere kørsel, og kommunen kan støtte op ved at etablere ventefaciliteter og opslagstavler. På den måde bliver det nemmere at pendle, mindske transportudgifter og styrke fællesskabet. Jeg har selv oplevet, hvor meget det betyder, når forældre hjælper hinanden med at køre børn til aktiviteter – det kunne vi gøre meget mere organiseret.

• Fleksible institutioner: Jeg vil arbejde for, at vi får mindst én eller to institutioner med udvidede åbningstider, så familier med arbejde uden for øen har mulighed for at nå både job og hente/bringe børnene. Det kunne være morgenåbent fra kl. 5.30 og lukket først kl. 18.00. Samtidig skal der være mulighed for deltidspladser og fleksibel tilmelding, så man kan tilpasse behovet til sin hverdag.

• Andre initiativer: Jeg ønsker også flere fritidsaktiviteter for både børn og unge, fx støtte til idrætsforeninger og kreative værksteder. Vi bør samarbejde med lokale erhvervsdrivende om praktik- og lærlingepladser, så flere unge får lyst til at blive og bidrage til øens liv.

Unge på Langeland

Unge er nøglen til Langelands fremtid. Alt for mange oplever, at det ikke er attraktivt at være ung her, og mange vælger at flytte væk. Jeg drømmer om, at flere unge vil sige: ”Når jeg har taget min uddannelse, kommer jeg tilbage til Langeland” eller ”Når jeg får børn, skal de vokse op her.” For at det bliver muligt, skal vi investere i deres muligheder – både socialt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt. Hvis vi styrker de unges tilknytning og muligheder, får vi flere tilbage, flere børnefamilier og dermed grobund for skoler, foreninger og et stærkere lokalsamfund. Jeg har set, hvor meget det betyder for unge at have voksne, der tror på dem – det er noget af det, jeg selv prøver at give videre som pædagog, og det ønsker jeg at tage med ind i det politiske arbejde.

Sammen kan vi skabe et Langeland, hvor ungdommen får lyst til at vende hjem, familier kan få hverdagen til at hænge sammen, og vi alle kan se vores samfund blomstre – ikke bare i dag, men også i morgen.