Søren Ramsings Grundlovstale den 5. juni 2024

Tak for invitationen – og lejligheden til at tale på denne festdag.

Grundlovsdag er en national højtidsdag – og i år fejrer vi, at det er 175 år siden vi fik den første grundlov – den fri forfatning – og dermed demokratiets og folkestyrets fødsel i Danmark. Grundloven er en væsentlig del af fundamentet, for den udvikling, der har gjort os til det, vi er i dag.

Grundloven giver os mange rettigheder, men også pligter – både frihed og ansvar.

Vi er jo ikke alle fuldt udvokset ved fødslen, således heller ikke grundloven. Undervejs er grundloven blevet ændret få gange, til det vi kender i dag – med væsentlige ændringer og forbedringer i 1915 og senest i 1953.

Det er altså 71 år siden, vi sidst har ændret grundloven – og det er tankevækkende, at det ikke i højere grad har været overvejet, set i lyset af, hvad der er sket i samfundet i den periode – herunder vores indlemmelse i EU. Der har været spæde tiltag, men mere er det ikke blevet til.

Det kan godt være på tide igen at se på, om vi har behov for en ny grundlov eller ej, men det bliver ikke emnet for mig i dag – mindre kan også gøre det.

Det er altid vigtigt at være opmærksom på om folkestyret fortsat udvikler sig harmonisk – og få foretaget de nødvendige korrektioner.

Vi har alle et ansvar for fællesskabet – for det, der som nation binder os sammen – og dermed også et ansvar for folkestyrets tilstand.

Grundlovens § 82 fastlægger ”Kommunernes ret til, under statens tilsyn, selvstændigt at styre deres anliggender, ordnes ved lov”.

Det jeg vil fokusere på i dag, er kommunernes håndtering af deres del af den offentlige forvaltning, samt, ikke mindst, statens tilsyn med kommunerne, herunder særligt Ankestyrelsens rolle – eller meget tilbageholdende rolle.

Kommunerne er en del af den offentlige forvaltning, og for dem gælder også de generelle love om forvaltningsmyndighedernes virksomhed, samt uskrevne regler om god forvaltningsskik.

Kommunerne er, ligesom borgerne, hårdt presset af den voldsomme forøgelse af mængden, og kompleksiteten, af love og regler – som får de fleste til at miste overblikket. Samtidig er mange kommuner hårdt presset økonomisk og ressourcemæssigt i øvrigt, hvilket oftere og oftere kan ses i den sagsbehandling der præsteres.

Dertil kommer, at forvaltningsgrene kan udvikle sig skævt, og sagsbehandlingen bliver forrået – og er der ikke, den nødvendige, ledelsesmæssige, opmærksomhed, kan tingene køre gevaldigt af sporet. Gribes der ikke ind i tide, kan skadevirkningerne blive meget massive – og svære at komme til livs.

Det er så her det statslige kommunaltilsyn har en meget vigtig opgave. Det er her Ankestyrelsen – og i sidste ende Indenrigs- og Sundhedsministeriet – skal træde i karakter. Det er her de skal sikre, at kommunerne overholder gældende regler for offentlige myndigheder – og i øvrigt opfører sig ordentligt, som myndigheder.

Det er helt afgørende for borgernes tillid til de offentlige systemer, at de bliver behandlet ordentligt. I modsat fald kan vores samfund gå i opløsning. De offentlige systemer er en vigtig del af vores fællesskab – som løser opgaver for fællesskabet. Det må der ikke blive tvivl om – og borgerne må ikke blive i tvivl om, hvor de kan gå hen med deres problemer.

Vi har på Langeland haft meget store problemer, med dele af den offentlige forvaltning – herunder særligt Familieafdelingens håndtering af Børnesager, hvor vi ikke har haft noget at prale af.

Det skal siges, at det vist er ved at blive lidt bedre.

Men i forløbet, har det ikke været kønt, fordi forvaltningen, og en for stor del af politikerne, har haft for travlt med at sige, at der ikke var et problem – og udvist stor modstand mod at erkende problemernes eksistens. Og ganske enkelt lukket sig om sig selv.

Det er så her, at Ankestyrelsen skulle træde til, og sikre en ordentlig håndtering af problemerne, men også her er ulysten til at handle, meget nærværende og tydelig.

Det er vi nødt til at få lavet om. Vi må omdefinere Ankestyrelsens rolle, så de udviser anderledes handlekraft – og så kommunerne ved, at det er et tilsyn man skal tage alvorligt.

Som det er nu, har det stort set aldrig konsekvenser for kommunerne, når reglerne overtrædes – og det spekuleres der i.

Vi har en anden sag her på Langeland, som Ankestyrelsen heller ikke har håndteret ordentligt og overbevisende, nemlig sagen om Socialdemokratiets og SF’s gennemførelse af en ulovlig ændring af styrelsesvedtægten for kommunalbestyrelsen – og efterfølgende omkonstituering.

Da Jørgen Nielsen, fra De Konservative, og jeg, klagede til Ankestyrelse var hovedmeldingen følgende:
”Ankestyrelsen har ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse en tilsynssag, inddraget, at spørgsmålet om, hvorvidt der ved styrelsesvedtægtsændringen er forfulgt uvedkommende formål, forudsætter inddragelse af faktum, som er bedre egnet til prøvelse ved domstolene.”

Kort fortalt er budskabet altså, at Ankestyrelsen mener, at sagen skal afgøres ved domstolene – og ikke i Ankestyrelsen.

Konsekvensen af Ankestyrelsens standpunkt er, at det altid vil kræve domstolsindblanding at forhindre selv åbenlyse lovbrud, hvilket vil kunne udnyttes af et meget snævert flertal i kommunalbestyrelsen, idet en domstolsafgørelse risikerer først at blive truffet, efter valgperiodens udløb.

Dermed vil en eventuel dom, hvor en beslutning om ændring af styrelsesvedtægten kendes ugyldig, ikke få nogen konsekvens for det politiske flertal, som har truffet den ulovlige beslutning.

Når Ankestyrelsen ikke er klarere i mælet, på et område, som de seneste år er blevet brugt til at sætte politiske modstandere på plads, via ulovlige styrelsesvedtægtsændringer – vil denne praksis fortsætte.

Endvidere vil en eventuel dom, om ugyldighed, rejse spørgsmål, både om efterfølgende ugyldighed, for beslutninger truffet af, eller behandlet i, de ulovligt nedsatte udvalg – samt i øvrigt spørgsmålet om, hvorvidt de afsatte politikere har ret til efterbetaling af tabte vederlag.

Det vil svække de kommunale myndigheders sagsbehandling – og deres autoritet.

Ankestyrelsens manglende indgriben og autoritet, er et alvorligt demokratisk problem, som bør håndteres.

I første omgang har vi anmodet Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, som Ankestyrelsen hører under, om at få Ankestyrelsen på andre og bedre tanker.

Det er vigtigt at vi hele tiden ser på, om vores måder at gøre tingene på, er i orden – og ellers lave de nødvendige justeringer – der giver en sund og god udvikling.

Jeg vil derfor opfordre til, at der nedsættes et hurtigt arbejdende udvalg eller kommission – kald det hvad I vil – en samling af kloge hoveder med hjertet på rette sted – som skal komme med forslag til en meget skarpere rolle for Ankestyrelsen.

Tak for ordet.

Jeg vil bede alle med mig udbringe et trefoldigt leve for det danske folkestyre.

Søren Ramsing, Hine Anlæg i Rudkøbing, 5. juni 2024