Pressemeddelelse: Radikale Venstre i Kommunalbestyrelsen på Langeland
Radikale Venstre er på plads med stærke kandidater til kommunalvalget i november. Partiet har store planer for Langeland, og spidskandidat Søren Ramsing siger: ”Planer bliver bedre, når vi tidligt inddrager berørte til en ordentlig dialog frem for at diskutere, når løbet er kørt. Grundigt udført forarbejde holder længere”. Søren Ramsing lægger ikke skjul på, at det er god ledelse, åbenhed, imødekommenhed, og nye løsningsmodeller, der skal bringe Radikale Venstre tilbage i kommunalbestyrelsen, og han glæder sig til at diskutere politik med langelænderne.
Agnete Fog er nummer to på listen. For hende er den grønne omstilling det mest presserende. Agnete Fog udtaler: ”Vi skal i den grad i gang! På en klima-miljø- og energimesser skal vores lokale erhvervsliv sælge grønne løsninger til langelænderne. Vi skal bytte planter og skabe plads til vild natur. Det giver arbejdspladser, blomstrende arealer og tilflytning.”
Radikale Venstres opstillingsliste på Langeland består af:
Søren Ramsing, jurist og musiker, Lohals
Agnete Fog, uddannelsesleder og forfatter, Tranekær
Per Kjær, fysioterapeut og forskningschef, Lunden
Anne Mette Wandsøe, LAG-koordinator Langeland, Læsø, Samsø og Ærø, Rudkøbing
H.C. Rasmussen, boghandler, Ennebølle,
men der er stadig plads til gode radikale sjæle på listen.
Radikale Venstre på Langeland er fuld af ideer både på erhvervsudvikling, børne- og skole-, ældreområdet. Naturen, turismen og kulturliv glemmer vi heller ikke. Vi er i fællesskab ved at udforme vores program til det kommende kommunalvalg. I kommunalbestyrelsen vil vi bidrage med sund fornuft, kritiske spørgsmål, erfaringer, gode ideer og nytænkning – og arbejde for, at gode tanker bliver til realiteter.
Nedenfor er der nærmere oplysninger om vores spidskandidat.
Venlig hilsen
Agnete Fog og Søren Ramsing
