Kurs- og kulturændring i kommunens administration
Søren Ramsing, Radikale Venstre Langeland.
Der er sat en meget vigtig proces i gang på ældreområdet, som med de nødvendige justeringer skal overføres til alle øvrige området i Langeland Kommune.
De seneste år har der været en ledelsesmæssig bevægelse, hvor der er kommet mere ledelse i centraladministrationen – og mindre ledelse ude i organisationen.
Den udvikling skal vendes – og vi skal decentralisere ledelsen – og sikre et ledelsesmæssigt fokus ud i organisationen, i retning af stederne, hvor vi leverer selve ydelsen.
Samtidig skal vi se meget skarpt på, hvad administrationen leverer, og hvad vi egentlig ønsker at levere – og om vi har de rigtige ressourcer – på de rigtige pladser.
Der er uden tvivl brug for justeringer og omlægninlitiske, ger og ansatte, der skal finde nyt job.
Forannævnte er en nødvendig del af genopretningen af Langeland Kommune, hvis vi skal have kurs mod en god og sund udvikling af kommunen. I processen skal der være mest fokus på den del af administrationen, som ikke er borgernær.
Ovenstående kræver en kulturændring, en anden tilgang til måden vi håndterer personalet og opgaveløsningen på. Det er ikke administrationen alene, der skal håndtere administrationen – det skal ske i et tæt samarbejde med politikerne, der skal være helt inde over fastlæggelsen af, hvilke opgaver der skal løses – og hvordan de skal prioriteres.
I den forbindelse er det vigtigt, at der fremover ansættes ledere, som vil være med til at opbygge en positiv samarbejdskultur, hvor åbenhed, hjælpsomhed og imødekommenhed gennemsyrer alle lag, fra det potil det administrative, til borgerbetjeningen, og behandling af medarbejdere i alle lag.
Når man er ansat i Langeland Kommune, skal man grundlæggende opleve, at der er stor tillid til den enkelte – og stor mulighed for indflydelse og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver.
Samtidig har man også ansvar for at løse arbejdsopgaverne, med grundighed og høj kvalitet.
Bragt i Fyns Amts Avis 19. september 2024.
