Skip to content

Velfærd og sundhed blandt ældre, syge og udsatte

Vores ambition

Ældre på Langeland har et aktivt og værdigt liv uden ensomhed

Forebyggelse, hjælp, pleje, omsorg og træning til tiden

Kompetenceudvikling for sundhedspersonale – tæt på og sammen med borgeren

Vores plan

Vi vil motivere ældre personer til at deltage aktivt i frivillige aktiviteter for at bevare sundheden og forebygge ensomhed. Får du brug for hjælp, skal kommunens medarbejdere sammen med dig finde de bedst mulige løsninger for dig.

Radikale Venstre Langeland arbejder for, at du som ældre borger har et aktivt og værdigt liv uden ensomhed. Du skal have den hjælp og støtte, du har brug for, når du har brug for det, uanset om det er hjemme, som pårørende eller samboer, eller du er på plejehjem. Det kræver en koordineret indsats og dygtige medarbejdere. Vi arbejder for, at hjemmeplejen og plejehjemmene bliver blandt de bedst tænkelige i Danmark ved at udnytte mulighederne fuldt ud således, at Langeland Kommune markerer sig blandt de tre frikommuner på ældreområdet i Danmark.

Radikale Venstre Langeland arbejder for

• at styrke forebyggende tiltag fra frivillige, grupper og foreninger, som samler ældre om deres særlige interesser.

• forebyggende indsatser i forhold til overvægt, diabetes, rygning og for stort brug af alkohol.

• genindføre klippekort til hjælp fra kommunen.

• en opsøgende og aktiv tilgang fra kommunens side, når din sundhed er truet.

• støtte til pårørende til sygdoms- eller demensramte ældre.

• en åben dør politik i kommunen, hvor du trygt kan henvende dig, når du får brug for hjælp.

• ny organiseringen af plejeindsatser.

• at styrke medarbejdernes kompetencer til at løse særlige opgaver.

• at forbedre madordninger.

• at nedbringe sygefravær hos medarbejdere på plejeområdet.