Per Kjær
Forskningschef UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, professor Syddansk Universitet
Fysioterapeut, magister i fysioterapi, ph.d. i sundhedsvidenskab
Langelands Velfærds- og Sundhedsstemme
e-mail: perkjaer@gmail.com
tlf: 4029 2519
Facebook: facebook.com/kjaer.per
Jeg er opvokset på Lolland, langt ude på landet med natur, landbrug og husdyr helt tæt inde på livet. Med i bagagen har jeg højskoletraditioner, som bragte mig til Ærø 1980. Siden da har jeg boet på Sydfyn og Langeland med et par års afstikker til Odense. Jeg er fysioterapeut og har arbejdet på Langeland i næsten 15 år. Jeg bor nu i Lunden ved Bagenkop, er gift med Flemming, som er sygeplejerske, og har en søn og tre børnebørn. De og naturen giver mig energi til mit arbejde.
I mit arbejde har jeg været behandler, underviser og forsker. Jeg er optaget af at bygge bro mellem forskning og praksis for at medvirke til kvalitet i undersøgelse, behandling og rehabilitering til mennesker med helbredsproblemer gennem uddannelse af sundhedspersonale. Mit fokus har været at gøre noget for mennesker med ondt i ryggen. Derfor har jeg forsket i området, været med til at lave kliniske retningslinjer og flere projekter som fx GLA:D Ryg, som omsætter forskningsviden til praktisk handling.
Den vigtigste dagsorden for mig er velfærd og sundhed for børn og unge, ældre og udsatte. Det er her de store udfordringer ligger på Langeland! Her er fem konkrete sager, som jeg vil kæmpe for:
• At alle børn og unge får de bedst mulige tilbud, inklusive dem, der har særlige udfordringer.
• At borgere som er syge, udsatte, ældre, demente og deres familier får de bedst mulige tilbud i Langeland kommune.
• At intentionerne i Velfærdsaftalen bliver udnyttet til fulde i Langeland Kommune.
• At borgerne og dem, der arbejder med sundhed, finder nye og bedre måder at levere den bedste service på under hensyn til de knappe ressourcer.
• At alle, der har brug for hjælp, får den hjælp, der skal til – til tiden.
